Find os på instagram
Find os på facebook
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Der er ingen varer
Champagne Franck Bonville, Avize, Côte des Blancs

Champagne Franck Bonville, Avize, Côte des Blancs

Dette vinhus besidder 20 ha vinmarker, som alle er beliggende i hjertet af Côte des Blancs, dvs. i grandcru-byerne Cramant, Avize og Le Mesnil-sur-Oger.

Franck Bonville er det ene af vores ”chardonnayhuse” eller ”blanc-de-blancs”, som det hedder i Champagne, når vinen er lavet på 100 % chardonnay.

Chardonnay er ensbetydende med en vis syre og mineralitet. Syren medfører, at vinen bevarer sin friskhed og duft, og mineraliteten giver fornemmelsen i ”næsen” af skifer, flint, sten eller kalk samt rankhed og nerve, når du smager på vinen. Derfor er det også oplagt at sammenligne god blanc-de-blancs-champagne med de gode hvidvine fra Bourgogne, som også er lavet på 100 % chardonnay.

Der anvendes culture raisonnée eller lutte raisonnée, dvs. vinene laves stort set uden brug af kunstgødning og skadelige insekt- og plantegifte.

Vi har efterhånden fulgt dette vinhus gennem mange år og er begejstrede over kvaliteten, særligt på grund af husets evne til at få chardonnaydruen og Côte des Blancs-områdets karakteristika frem. De har altid skabt champagne af høj kvalitet og til en attraktiv pris.

www.champagne-franck-bonville.com